Jydske Vestkysten

4/6 stjerner

 

En kælen færing ved pianoet

En kælen stemme og afdæmpede arrangementer , hvor kun en cello og korsangere giver medspil til Maria Guttesens fine klaverspil. Det er hovedingredienserne på ”Live” hvor den færøsk fødte pianist markerer sin overgang fra gruppen Divided Minds til mere soloprægede projekter, og det gør hun godt, sjælfuldt og fyldt med kvalitet.

Fire sange har tidligere været udgivet, men det gør dem ikke dårligere her i dette afdæmpede set-up.”Luckily” og ”Magic To Be Two” er to af de rigtig gode på ”Live” og sådan en som ”I'm Too Happy” rummer jo i sin egen stille eksistens det kierkegaardske drama om , hvor inspirationen kommer fra – glæden eller længslen. -I'll never make it as the strugglin' artist, as long as I love you, and you love me back-

Jeg skal ikke vurdere , hvor Maria Guttesen henter sin styrke fra – et godt sted er det i hvert fald.

[Ole Sørensen]